Efter kommunismens sammenbrud i starten af 1990’erne besluttede YMCA Europe at hjælpe med at genopbygge nationale YMCA bevægelser i Østeuropa. Det var således også starten på samarbejdet mellem KFUM og KFUK i Danmark og YMCA Ukraine.
Centralt for udviklingen var en såkaldt fieldgroup bestående af repræsentanter fra andre nationale YMCAs.
Danmark var repræsenteret ved Hans Verner Lollike fra den begyndelse i 1993 til 2002, hvor Danmark udtrådte af samarbejdet i denne fieldgroup. KFUM og KFUK i Danmark ændrede dermed sin støtte til YMCA Ukraine, og fortsatte således med at hjælpe til ledertræning i årene fra 2002-2012, hvor særligt Pernille Aagaard var en stor drivkraft.